vedtægter + persondatapolitik
Vedtægter for foreningen inkl
§1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er inkl.
Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune.
§2 Formål
inkl er almennyttig.
Formålet er at skabe inkluderende fællesskaber og beskæftigelsesmuligheder gennem kreative aktiviteter, design, produktion og samarbejder for mennesker med kognitive eller sociale udfordringer.
Foreningen kan udvikle og sælge produkter som led i formålet.
Eventuelt overskud anvendes udelukkende til foreningens formål.
§3 Medlemmer
Alle, der kan tilslutte sig foreningens formål, kan være medlem.
Et medlem kan udelukkes, hvis det modarbejder foreningens formål.
§4 Fælles møde
Det årlige fælles møde er foreningens øverste myndighed.
Her orienteres om aktiviteter og økonomi, og der træffes overordnede beslutninger ved simpelt flertal.
§5 Ledelse
Foreningen ledes af en mindre gruppe personer.
Ledelsen udpeges internt og er ansvarlig for drift, økonomi og udvikling.
Foreningen tegnes af et medlem af ledelsen.
§6 Hæftelse og regnskab
Foreningen hæfter alene med sin formue.
Der påhviler ikke medlemmer eller ledelse personlig hæftelse.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Ledelsen er ansvarlig for regnskabet.
§7 Materialer
Tegninger, illustrationer og øvrige materialer skabt i inkl kan anvendes af foreningen i produkter, udstillinger, formidling og samarbejder.
Dette er en forudsætning for deltagelse.
§8 Ændringer og opløsning
Vedtægterne kan ændres på det fælles møde.
Ved opløsning tilfalder midler almennyttige formål i tråd med inkls formål.
Vedtaget d. 17. november 2025.
_______________________________
Persondatapolitik for inkl
- Hvem er ansvarlig
Inkl er ansvarlig for de personoplysninger, vi behandler.Kontakt:
inkl
℅ Sankt Hans Gade 30. 1.
kontakt@inkl.dk
6130 7115
2. Hvad vi bruger oplysninger til
Vi bruger dine oplysninger til at:
- Planlægge og gennemføre aktiviteter og projekter
- Kommunikere med dig
- Håndtere samarbejder, køb og praktiske forhold
- Dokumentere vores arbejde
3. Hvilke oplysninger vi har
Vi behandler almindelige oplysninger som navn og kontaktoplysninger.
I nogle tilfælde også adresse og betalingsoplysninger.
Vi indsamler kun det, vi har brug for.
4. Hvorfor vi må bruge dem
Vi behandler dine oplysninger, fordi det er nødvendigt for deltagelse, samarbejde og drift af inkl – samt i nogle tilfælde af hensyn til lovgivning.
5. Opbevaring
Vi opbevarer oplysninger, så længe de er relevante.
Regnskabsoplysninger gemmes i op til 5 år.
Andre oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige.
6. Deling
Vi deler kun oplysninger, når det er nødvendigt – fx med samarbejdspartnere, leverandører og myndigheder.
7. Dine rettigheder
Du kan få indsigt, få rettet eller slettet oplysninger og gøre indsigelse.
Kontakt os, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.
8. Klage
Du kan klage til Datatilsynet.
9. Ændringer
Vi opdaterer løbende politikken.
Senest opdateret: 17. november 2025
